Referat

fra møde i

Økonomiudvalget

Referat åben

Mødedato 02. oktober 2013

Mødetidspunkt 08.30

Mødelokale 188

 

 

 

 

 

Bemærkninger

Mødet sluttede kl. 12.40

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Budget 2014-2017: Byrådets 2. behandling. 3

2......... Budget 2013 budgetopfølgning pr. 31/8 2013 Økonomiudvalgets Driftsområde  6

3......... Forslag til præcisering af bevillingsregler i budget 2014-2017. 7

4......... Tilforordnede vælgere til Kommunal- og Regionsrådsvalget 9

5......... Styrelsesvedtægt for Holstebro Kommune. 11

6......... Mødekalender 2014. 12

7......... Salg af grunde - Hornshøj - 1. afsnit - Kusken.. 13

8......... Prins Buris Vej 77, nyt projekt med parcelhuse ved Tingagerparken.. 14

9......... Udvikling af Slagterigrunden.. 15

10...... Kommunale Solcelleanlæg. 16

11...... Godkendelse af at ny indsatslederbil finansieres ved indgåelse af finansiel leasingaftale  19

12...... Sammenlægning af nomi i/s, NVRaffald i/s og Skive Renovation 4-S i ét §60 selskab  20

13...... Organisering og procedurer for opfølgning på arbejds- og sociale klausuler. 23

14...... Vesterhavet Syd - kystnært område til havvindmøller 25

Lukket del 26

15...... Salg. 26

16...... Projektforslag. 27

17...... Personalesag. 28

18...... Meddelelser 29

 


Åben del

1.         Budget 2014-2017: Byrådets 2. behandling

032260-2013

 

Sagsfremstilling

CB/JK-ØK-BY

Byrådet godkendte den 18. september 2013 et budgetforslag for 2014 samt overslagsårene 2015-2017 til 2. behandling. Endvidere blev det vedtaget, at ændringsforslag til budgetforslaget skulle afleveres senest tirsdag den 1. oktober 2013, kl. 9.00 til Borgmesterkontoret

Budgetforslag 2014:

Efter 1. behandlingen indeholder budgetforslaget for 2014:

- udskrivning af kommunal indkomstskat med uændret udskrivningsprocent på 25,3

- udskrivning af kommunal grundskyld med uændret grundskyldspromille på 24,12

- valg af statsgaranteret udskrivningsgrundlag, som ifølge beregningerne resulterer i nettomindreindtægter på 3,1 mio. kr. i forhold til selvbudgettering.                                                                                                                    

Budgetforslaget viser, med de nævnte forudsætninger, et budget med en positiv balance på 5,8 mio.kr. i 2014

Budgetoverslag 2015-2017:

Budgetbalancen i overslagsårene er på -68,6 mio. kr. i 2015, på 4,0 mio. kr. i 2016, og  -4,1 mio. kr. i 2017.

Budgetbemærkninger:

Fagudvalgenes budgetbemærkninger, samt opdaterede bevillingsregler fremgår af særskilt bilag. Efter budgetvedtagelsen vil de endelige budgetbemærkninger incl. tabeller blive udarbejdet.

Den kirkelige ligning:

Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for den kirkelige ligning i Holstebro Kommune medfører en samlet indtægt i 2014 på 80.454 t.kr. ved en uændret kirkeskat på 1,08 procent. Af denne indtægt anvendes 11.389 t.kr. til betaling af Landskirkeskat, 57.669 t.kr. tilføres kirker og kirkekasser i Viborg stift og de resterende 11.395 t.kr. tilføres kirker og kirkekasser i Ribe stift.

Holstebro Provsti har pt. et samlet tilgodehavende i Holstebro Kommune på 908 t.kr. Beløbet henstår som reserve og indgår ikke i provstiets budget for kirkerne i 2014.

Takster:

Forslag til takster fremgår af særskilt bilag.

Tekniske ændringer:

Der er til budgetforslaget udarbejdet tekniske og administrative korrektioner, som fremgår af særskilt bilag. Nettoeffekten af ændringerne er mindreudgifter/merindtægter for 3,9 mio. kr. i 2014, der udlignes over kassen. Udover de teknisk/administrative ændringer er budgetoversigten korrigeret med merudgifter for 0,9 mio.kr. i 2014 sfa. Byrådsbeslutninger vedr. børneteaterfestival og TTH sponsorat  De teknisk/administrative ændringer består af:

Budgetændringer:

Der er pr. 26. september ikke indsendt ændringsforslag.

 

Indstilling

Det indstilles at:

 

Beslutning

Fra forvaltningen deltog Direktør for Økonomi og IT, Claus Brandt

Der er ikke indkommet ændringsforslag til budgettet.

Notat af 18. september 2013 vedrørende driftsbudget 2014-2017 blev uddelt på mødet.

 

Tiltrådt indstillingen, således at:

Notat af 18. september 2013 indarbejdes i budgetoplægget.

Anlægsbudgettet for 2014 reduceres på jordforsyning, byggemodning med 15 mio. kr. og samtidig forhøjes jordforsyning, byggemodning med 5 mio. kr. pr. år i overslagsårene.

 

Bilag

 Valg af udskrivningsgrundlag 24. september 2013

 Forslag til anlægsbudget 2014 - 2017 2. beh

 Takstblad 2. beh. Budget 2014-17

 Tekniske og administrative ændringer

 Budgetoversigt - oplæg til 2. behandling incl.tek/adm.ændringer

 Budgetbemærkninger 2. behandling budget 2014-2017

 


2.         Budget 2013 budgetopfølgning pr. 31/8 2013 Økonomiudvalgets Driftsområde

031043-2013

 

Sagsfremstilling

CB - ØK

 

Der er foretaget budgetopfølgning på Økonomiudvalgets driftsområde pr. 31. august  2013. Det forventede regnskab udviser et mindreforbrug på 22,8 mio. kr. vedrørende Administration og Udvikling. På Økonomiudvalgets anlægsområde forventes merudgifter på 1,5 mio. kr.

 

I vedhæftede notater gennemgåes afvigelserne mellem forventet regnskab 2013 og det korrigerede budget.

 

Indstilling

Det indstilles at:

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog Direktør for Økonomi og IT, Claus Brandt.

 

Tiltrådt indstillingen.

 

Bilag

 Notat vedr Budgetopfølgning 31082013 til ØK, drift

 Notat til Økonomiudvalget

 


3.         Forslag til præcisering af bevillingsregler i budget 2014-2017

029890-2013

 

Sagsfremstilling

CB-ØK-BY

Økonomi har for at få en mere ensartet procedure gennemgået bevillingsreglerne vedr. anlægsvirksomhed og genbevillinger. Økonomi forslår at bevillingsreglerne præciseres på følgende områder:

·         Det præciseres at rådighedsbeløbet afsættes under det politiske udvalg, som efterfølgende har ansvar for projektgennemførslen, budgetopfølgning og regnskabsaflæggelse.

·         Det præciseres at anlægsbevillinger til etårige projekter, hvortil der ikke er afsat rådighedsbeløb i budgettet meddelelses særskilt af Byrådet. Der søges i samme sag om tillægsbevilling af rådighedsbeløb.

·         Der tilføjes et selvstændigt afsnit i bevillingsreglerne vedr. anlægsbevillinger til mindre ensartede projekter (puljer). Ikke forbrugte midler på anlægsprojekter finansieret af puljer tilbageføres til puljen.

·         Der præciseres, at der ved flerårige anlægsprojekter gives anlægsbevillingen for hele perioden med mindre projektet er etapeopdelt.   

·         Det tydeliggøres at der ved forskydninger mellem årene kan anvises finansiering ved nedsættelse af kommende års rådighedsbeløb.

·         Der sker ikke genbevilling af beløb, som er afsat som pulje.

 

Nugældende og forslag til nye bevillingsregler vedr. anlægsvirksomhed kan i deres helhed ses i bilag ”Anlægsvirksomhed”

 

Desuden forslås følgende præciseringer af bevillingsreglerne for genbevillinger:

·         Der kan genbevilges ud over 5% såfremt der er tale om et delvist eksternt finansieret projekt, hvor tilskuddet er afhængigt af uændret kommunal medfinansiering.

·         Puljer genbevilges som udgangspunkt ikke.

 

Nugældende og forslag til nye bevillingsregler vedr. genbevillinger kan i deres helhed ses i bilag ”Genbevillinger drift”

Fra 2014 etableres der et fælles ejendomscenter, som -  på tværs af kommunens institutioner - skal varetage bygningsvedligeholdelse, med det formål at skabe mere vedligeholdelse for de samme penge.

Ejendomscenteret oprettes som et særligt bevillingsområde under Teknisk Udvalg, hvor udvalget ikke kan foretage budgetomplaceringer til og fra uden forudgående godkendelse i Byrådet.

Indenfor bevillingsområdet kan der foretages budgetomplaceringer mellem fagudvalgene i samarbejde med Budget og Regnskab uden Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.

 

Foreslåede ændringer kan ses i bilag "Bygningsvedligehold - ændringer"

 

Indstilling

Det indstilles at:

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog Direktør for Økonomi og IT, Claus Brandt.

 

Godkendt.

 

Bilag

 Anlægsvirksomhed - ændringer

 Genbevillinger drift - ændringer

 Bygningsvedligehold - ændringer

 


4.         Tilforordnede vælgere til Kommunal- og Regionsrådsvalget

015157-2010

 

Sagsfremstilling

HH - ØK

I november 2012 besluttede Økonomiudvalget, at der til Kommunal- og Regionsrådsvalget den 19. november 2013 skal anvendes digitale valglister.

Det medfører bl.a., at der i forhold til tidligere valg skal anvendes færre valgtilforordnede til afholdelse af valget i løbet af dagen. Modsat skal der indkaldes flere tilforordnede til optælling efter kl. 20.00.

Byrådet vedtog i september 2010 en fordeling i antallet af udpegede valgtilforordnede. Der blev vedtaget en fordeling på partier og valgsteder med 129 politisk udpegede valgtilforordnede og 110 administrativ tilforordnede. Herudover er der ved kommunalvalg tidligere indkaldt ca. 90 administrative tilforordnede til optælling efter kl. 20.00.

I forbindelse med valget den 19. november 2013 skal der som følge af de digitale valglister nu kun udpeges i alt 158 valgtilforordnede til deltagelse på dagen. Der indkaldes herudover ca. 160 administrative valgtilforordnede til optælling efter kl. 20.00.

Det indstilles, at de 158 valgtilforordnede fordeles med samme forhold som tidligere på de politisk og administrativt udpegede. Der skal således udpeges i alt 88 politisk tilforordnede (A - 35, B-3, C-7, F-10, O-7, V-26) og 70 administrativt tilforordnede. 

Byrådet har tidligere udpeget de 10 valgstyrerformænd med angivelse af valgsted:

Valgsted

Valgstyrerformand

Musikteatret

H.C. Østerby

Hotel Vinderup

Morten Flæng

Vestjysk Fritidscenter

Bodil Pedersen

Sdr. Nissum Hallen

Annette Lillevang

Birkelundskolen

Holger Hedegaard

Vemb Forsamlingshus

Jens Chr. Hedegaard

Skave Sognegård

Mathilde Trabjerg

Sevel Hallen

Niels Krawack

Mejrup Kultur- og Fritidscenter

Frode Riber

Mejdal Hallen

Søren Olesen

 

Indstilling

Det indstilles at:

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog valgansvarlig Helle Hastrup.

Tiltrådt indstillingen med de faldne bemærkninger.

Vedtaget at Søren Olesen (O) flyttes til Musikteatret og istedet deltager Flemming Iversen (O) som Valgstyrerformand i Mejdal Hallen.

 

 


5.         Styrelsesvedtægt for Holstebro Kommune

033679-2013

 

Sagsfremstilling

JD - ØK - BY

Økonomi- og Indenrigsministeren har på baggrund af ændring i Lov om kommunernes styrelse ændret bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv.

Ændringerne giver Kommunalbestyrelsen mulighed for at yde vederlag til anden næstformand for kommunalbestyrelsen og næstformænd i udvalgene. Vederlaget skal afholdes inden for den eksisterende ramme, således at 1. og 2. viceborgmester har en ramme på højest 10 % af borgmesterens løn, mens formænd og næstformænd for udvalgene har en samlet ramme på højest 180 %, som er den lovgivningsbestemte ramme for en kommune med et indbyggertal mellem 40.001 og 90.000 indbyggere.

En anden konsekvens af ændringerne betyder, at en næstformand, for at kunne modtage funktionsvederlag som udvalgsformand på grund af formandens fravær i en periode på mindst 2 uger, skal konstitueres, og ikke som i dag alene fungere som formand. Denne ændring betyder, at den nuværende styrelsesvedtægts § 21 skal ændres.

Forslag til ændring:

"Når et medlem, herunder en næstformand, af et stående udvalg på grund af formandens sygdom, ferie eller fravær af anden årsag af udvalget er konstitueret som formand i en periode på mindst 2 uger, oppebærer vedkommende i funktionsperioden vederlag efter samme regler som formanden, jfr. § 20 stk. 1-8."

 

Indstilling

Det indstilles at:

 

Beslutning

 

Udvalget ønsker ikke at tage stilling på nuværende tidspunkt.

 

Bilag

 Styrelsesvedtægt pr 01-01-2010

 


6.         Mødekalender 2014

027286-2013

 

Sagsfremstilling

ASM - ØK - BY

Forslag til mødedatoer for udvalgsmøder og byrådsmøder i 2014 har nu været behandlet i alle fagudvalg. Efter kontakt til sekretariatet kan vi oplyse, at KKR-møderne først bliver fastlagt om en måned.  

Mødekalenderen er klar til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.

 

Indstilling

Det indstilles at: 

 

Beslutning

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Bilag

 Mødekalender 2014

 


7.         Salg af grunde - Hornshøj - 1. afsnit - Kusken

031358-2013

 

Sagsfremstilling

JD - ØK - BY

Byggemodningen af 55 parcelhusgrunde i Hornshøj er så langt fremme, at mindstepriserne for grundene er beregnet.

De beregnede minimumspriser viser, at mindsteprisen vil være 340 kr. pr. m2 ekskl. tilslutningsbidrag, udstykningsbidrag, bidrag til administration, bidrag til museumsundersøgelser og moms. Til sammenligning kan det oplyses, at Byrådet på sit møde den 9. oktober 2012 godkendte en minimumspris på 323 kr. pr. m2 for 28 parcelhusgrunde i Halgård, afsnit 5.

Prisberegningen viser, at en grund på 786 m2 (den mindste) vil komme til at koste 487.000 kr. incl. moms. En grund på 1.398 m2 (den største) vil komme til at koste 620.000 kr. incl. moms. Middelgrunden er 975 m2 og middelprisen er 527.500 incl. moms. Foruden nævnte priser skal køber betale 10.000 kr. i tilslutningsbidrag (stikledningsbidrag), når/hvis der sker tilslutning til fjernvarme.

Det forventes, at grundene annonceres til salg ultimo oktober måned 2013 og med overtagelse 1. januar 2014, hvor det er oplyst, at byggemodningen skulle være færdig.

 

Indstilling

Det indstilles at:

 

Beslutning

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

 


8.         Prins Buris Vej 77, nyt projekt med parcelhuse ved Tingagerparken

029493-2013

 

Sagsfremstilling

SH - ØK

Byrådet besluttede tidligere på året, ikke at vedtage lokalplan nr. 1086 endeligt på grund af indsigelser mod lokalplanens mulighed for at etablere et punkthus i 5 etager ved Prins Buris Vej i Mejdal.

Beslutningen betød at den eksisterende lokalplan 414 for området blev fastholdt. Den gældende lokalplan giver mulighed for at opføre rækkehuse efter en samlet plan. Ejeren af ejendommen har gennem sin rådgiver henvendt sig til kommunen med ønske om at lokalplan nr. 414 ændres, således der kan udstykkes 22 parcelhusgrunde efter en samlet udstykningsplan. Samtidig ønskes lokalplanen smidiggjort i forhold til kravene om farver og materialer således en ny lokalplan ikke stiller krav om hvide facader med partielle sorte partier (krav som er opfyldt i den første etape af Tingagerparken).

En ændring af lokalplanen som ansøgt vil være i overensstemmelse med kommuneplanen, der udlægger området til både tæt-lav og åben-lav boligbebyggelse.

Der skal således tages stilling til, hvorvidt den eksisterende lokalplan skal fastholdes eller ændres. Såfremt det besluttes at ændre lokalplanen skal der endvidere tages stilling til, hvorvidt den eksisterende lokalplans krav til facadefarver og materialer skal fastholdes eller ændres.

 

Indstilling

Det indstilles at:

såfremt det besluttes at ændre den eksisterende lokalplan indstilles det at:

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog Planchef Søren Hemdorff.

 

Sagen sendes til beslutning i Teknisk Udvalg.

 

 


9.         Udvikling af Slagterigrunden

015574-2013

 

Sagsfremstilling

SH/VH - ØK

Genoptagelse af sag nr. 11 fra Økonomiudvalgets møde d. 12.06.2013.

Som udgangspunkt for udviklingen af den fremtidige bydel på det nedlagte slagteriareal, skal der inden 1. april 2014 træffes beslutning om evt. genanvendelse af enkelte af de eksisterende bygninger.

Forud for denne beslutning foreslås en undersøgelse af de forventede omkostninger ved genanvendelse af bygninger/bygningstyper. Overslaget skal indeholde forventede renoveringsomkostninger, driftsudgifter, lejeindtægter samt udgifter ved en evt. senere nedrivning. Overslaget foreslås udarbejdet med udgangspunkt i de udpegede bygninger/bygningsdele, som er vist på kortbilaget. Disse bygninger repræsenterer forskellige typer af bygninger - kontor-og kantinebygning, produktionsbygning og lagerhal - der hver for sig vil kunne anvendes til forskellige typer af aktiviteter.

Den økonomiske ramme for undersøgelsen er 100.000 kr. og udgiften foreslås finansieret af de frigivne midler fra kontoen til køb af Slagterigrunden.

Desuden foreslås, at der internt udarbejdes en overordnet vurdering af grundlaget for anvendelse af slagteriets bygninger – i form af en sammenstilling af resultatet af den allerede udførte iværksætterundersøgelse, forespørgsler hos interne fagforvaltninger og hos få udvalgte firmaer/iværksættere.

Budget og Regnskab har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.

 

Indstilling

Det indstilles at:

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog planchef Søren Hemdorff.

Tiltrådt indstillingen.

 

Bilag

 Slagteriet - bilag til ØK - 02.10.2013

 


10.      Kommunale Solcelleanlæg

029888-2012

 

Sagsfremstilling

PK/HLJ – TU - ØK

Sagsbehandling fra mødet d. 19. august 2013.

Folketinget har indgået energiforlig omkring etablering af solcelle anlæg i Danmark med en samlet opstillet effekt på ca. 800 MW indtil 2020 (svarende til 400 stk. 2 MW vindmøller). Der er således af folketinget afsat et samlet loft på statens økonomiske "tab" fra manglende indkomst fra el afgifter og tilskud ved salg af solceller plus omkostninger til tilskud til solceller.

Status pr. juni 2013 er, at der i Danmark er opstillet solcelle anlæg med en samlet effekt på ca. 620 MW (måske 760 MW - i flg. artikel i Ingeniøren). Den hurtige udbygning af solcelle anlæg har givet anledning til flere lovændringer fra Folketinget.

Lovgivningen er ændret i flere omgange – bl.a. følgende:

Udfordringer for kommunale solcelleanlæg (pga. gældende love):

Det kan konstateres, at nogle kommuner forsætter med gennemførsel af solcelle anlæg på kommunale bygninger, mens andre kommuner afventer evt. ændret lovgivning.

Selskabsudskillelse og bloktilskud: Fritagelse for krav om selskabsudskillelse for kommunale solcelleanlæg er endnu ikke forhandlet på plads i Energistyrelsen. Energistyrelsen og Finansministeriet arbejder på at ændre reglerne hvor KL er inddraget. Der arbejdes på, at undgå modkrav i bloktilskud p.g.a. evt. økonomisk overskud fra solcelle anlæg og undgå krav om regnskabsmæssig adskillelse.

Energistyrelsen har varslet følgende kommende ændringer i solcelle reglerne (men p.t. ikke indskrevet i gældende love eller bekendtgørelse).

Samtidig har staten ikke p.t. opnået EU godkendelse af tilskud på 130 øre/kWh til solcelleanlæg.

Status solcelle anlæg – Holstebro Kommunes ejendomme.

Holstebro Kommune har:

På baggrund af en kommende effekt pulje på samlet 20 MW kommunale solcelleanlæg kan:

Teknik og Miljø's samlede vurdering:

For Holstebro Kommune kan der være en fordel, at få gennemført de 5 næste solcelle anlæg inden lovgivning bliver ændret, såfremt der ikke kommer økonomiske sanktioner siden hen.

Der er betydelig usikkerhed om, hvorvidt kommende ny lovgivning med generelt dispensation vedrørende krav om selskabsudskillelse, kan indeholde økonomiske sanktioner overfor kommuner, som har opsat solcelle anlæg siden selskabskrav blev alment kendt i kommunerne, og det anbefales derfor at afventer afklaring/ændring af gældende lovgivning.

 

Fortsat sagsbehandling til mødet d. 23. september 2013:

Teknisk Udvalg besluttede på mødet d. 2. september 2013, at genoptage sagen på førstkommende møde.

 

Indstilling

Teknisk Udvalg indstiller at:

 

Tidligere beslutning

Teknisk udvalg den 19. august 2013 kl. 13.00

Teknisk Udvalg besluttede,

 

- at tage orientering om lovgivning omkring solcelleanlæg til efterretning.

- at udbud af 5 allerede projekterede solcelleanlæg, som anført i sagsfremstillingen, iværksættes.


Teknisk udvalg den 23. september 2013 kl. 13.00

Udvalget besluttede, at sagen sendes til Økonomiudvalget med anbefaling af, at Økonomiudvalget bakker op om beslutningen om, at udbud af 5 allerede projekterede solcelleanlæg, som anført i sagsfremstillingen, iværksættes.

 

Beslutning

 

Sagen blev udsat til næste møde.

 

 


11.      Godkendelse af at ny indsatslederbil finansieres ved indgåelse af finansiel leasingaftale

027495-2013

 

Sagsfremstilling

HLJ -TU - ØK

Teknik og Miljø råder over 2 specialindrettede indsatslederbiler, som anvendes af indsatslederne til udrykningskørsel ved brand.

Den ene af disse biler, årgang 2003 står over for udskiftning.

Indsatslederbilerne specialindrettes med betydeligt kommunikationsudstyr, hvorfor det påregnes at bilerne skal fungere som indsatslederbiler i ca. 8 år før udskiftning.

På baggrund af et tilbud på den nye bil på 300.000 kr. (afgiftsfri), samt specialindretning for ca. 180.000 kr. anmoder Teknik og Miljø om Økonomiudvalgets godkendelse af, at indsatslederbilen finansieres ved indgåelse af finansiel leasingaftale med kommuneleasing på op til 480.000 kr. med en løbetid på 8 år.

Det er ikke muligt at finansiere indsatslederbilen inden for beredskabets budgetramme. Den årlige leasingafgift på ca. 65.000 kr. skal finansieres inden for Teknisk Udvalgs budgetramme. Det endelige forslag til finansieringen fremlægges i forbindelse med Teknisk Udvalgs budgetopfølgning den 28. februar 2014.

Teknik og Miljø har siden kommunalreformen anvendt finansiel leasing ved udskiftning af tjenestebiler, i overensstemmelse med kommunens indkøbspolitik. Den anden indsatslederbil er således anskaffet for ca. 4 år siden på samme vilkår.

 

Indstilling

Teknisk Udvalg indstiller at:

 

Tidligere beslutning

Teknisk udvalg den 23. september 2013 kl. 13.00

Indstilling tiltrådt.

 

Teknik og Miljø oplyste på mødet, at Økonomisk forvaltning ikke har bemærkninger til sagen.

 

Beslutning

 

Tiltrådt indstillingen.


12.      Sammenlægning af nomi i/s, NVRaffald i/s og Skive Renovation 4-S i ét §60 selskab

030558-2013

 

Sagsfremstilling

CS/FLS - UNMK - ØK - BY

Fra august 2012 og frem til marts 2013 er der pågået et dialog- og analysearbejde for undersøgelse af muligheden for et eventuelt samarbejde eller fusion mellem Østdeponi, ESØ, 4-S, NVRaffald i/s og nomi i/s. Processen har været fulgt og understøttet med sparring fra formænd- og næstformænd i de fire ”selskaber”.

På det fælles formands- og næstformandsmøde den 7. marts 2013 blev det tilkendegivet fra 4-S, NVRaffald i/s og nomi i/s, at de ville arbejde mod en sammenlægning af de tre ”selskaber” i et nyetableret selskab med virkning fra den 1. januar 2014.

Der har frem til ultimo maj 2013 været afholdt formands- og næstformandsmøder mellem de tre ”selskaber” samt afholdt fælles medarbejdermøder og udarbejdet sammenlægningsmateriale til behandling i bestyrelserne for NVRaffald i/s og nomi i/s, samt i de kommunale udvalg.

Indstilling om sammenlægningen var til behandling i bestyrelserne for NVRaffald i/s og nomi i/s den 31. maj 2013. På bestyrelsesmødet d. 31. maj 2013 var der enighed om, at der skulle ske en sammenlægning af affaldsområdet i Skive, Holstebro, Lemvig og Struer Kommuner pr. 1. januar 2014. Der var dog et ønske om at få belyst spørgsmålet omkring bevæggrunde for organiseringen af den fremtidige drift i ét § 60 interessentskab, i stedet for to § 60 interessentskaber.

På ekstraordinære bestyrelsesmøder den 26. juni 2013 i NVRaffald i/s og nomi i/s blev spørgsmålet omkring bevæggrunde for organiseringen af den fremtidige drift i ét § 60 interessentskab, i stedet for 2, drøftet igen. Efter ønske fra Struer Kommunes bestyrelsesmedlemmer i NVRaffald i/s og nomi i/s fra blev det besluttet, at der skulle afholdes et møde med borgmestrene fra Holstebro, Struer, Lemvig og Skive, bestyrelsen i NVRaffald i/s og nomi i/s, og formand og næstformand fra TMU i Skive. Mødet blev afholdt den 28. august 2013 med det formål at afklare den fremtidige struktur for det nye fællesskab i ét eller to § 60 interessentskaber.

Det blev på borgmestermødet den 28. august 2013 besluttet, at organisering af det nye samarbejde skal ske i ét § 60 interessentskab med én bestyrelse, én direktør, og opdelt i 3 divisioner.

Beslutningen om en sammenlægning har til formål, at opfylde en række øgede samfundsmæssige og driftsmæssige krav, såvel nationalt som på EU-plan, til kommunernes opgaveudførelser på affaldsområdet. Herunder i relation til:

• Udnyttelse af ressourcerne i affaldet til opfyldelse af stillede lokale og nationale målsætninger.

• Effektiv og økonomisk rentabel drift med optimal kapacitetsudnyttelse.

• Etablering af en tilstrækkelig størrelse (befolkningsgrundlag) til oparbejdning af nødvendig viden, know how og finansielt grundlag.

• Styrke til at igangsætte udviklingsaktiviteter og være en attraktiv samarbejdspartner.

• Optimering af servicemulighederne over for borgerne og virksomhederne i lokalområdet.

Interessentkommunernes indskud i det nye selskab er alene en overførsel af aktiver og passiver (egenkapitalen) i de 3 affaldsvirksomheder, og der tilføres ikke yderligere kapital. Der henvises til bilag 8 for retningslinjer for Åbningsbalancen.

Sammenlægningen tager udgangspunkt i en værdikædebetragtning af de opgaver, som interessentskaberne udfører for ejerkommunerne. Der fokuseres på øgede mængder, udnyttelse af kapaciteter, synergier på tværs af værdikæden og muligheden for udviklingsaktiviteter.

Der tilrettelægges en fleksibel organisering i det nye fællesskab, så muligheder for at agere fleksibelt i forhold til udefra kommende krav kan håndteres, herunder muligheden for at ”markedsføre” et eller flere affaldsområder.

Rationalet for sammenlægningen er blandt andet begrundet i: 

• Afsætning af genbrugelige fraktioner.

• Fælles udbud for afsætning af forbrændingsegnet affald.

• Indkøb af driftsmidler.

• Fremtidige udbud af indsamlingsopgaver, er p.t. kontraktligt bundet frem til 2018/2019.

• Synergier ved logistik og returtransporter, herunder CO2 reducering. 

• Forsyningssikkerhed frem til 2020 for deponeringsegnet affald. Der etableres ny deponicelle i Kåstrup.

• Styrke til udviklingsaktiviteter af blandt andet biomasse og styrke den finansielle position.

• IT systemer. 

• Optimering og udnyttelse af eksisterende aktiver og anlæg.

For gennemgang af de samlede økonomiske rationaler på kort sigt henvises til vedhæftede bilag 6. Der er en række økonomiske rationaler som på lidt længere sigt vil løfte det samlede økonomiske rationale. Disse er endnu ikke værdisat.   

Da økonomien er delt i forhold til ejerkommunerne vil sammenlægningen ikke, i første omgang, have den samme effekt på alle ejerkommuner, men over tid vil alle blive styrket af sammenlægningen.

Sagsfremstillingen for etablering af ét nyt § 60 samarbejde er enslydende i Holstebro, Struer og Lemvig Kommuner.

Sammenlægningsaftalen, Samarbejdsaftalen, og de bilag der er tilknyttet disse aftaler, er godkendt af Skive Kommunes Byråd d. 25. juni 2013.

JURA (herunder lovgrundlag):

Hjemmelen fremgår af sammenlægningsaftalen og samarbejdsaftalen.

ØKONOMI:

Der henvises til Bilag 6, Baggrund – Fordele – Rationaler.

Teknik og Miljøs samlede vurdering

Teknik og Miljø anbefaler, at sammenlægningen gennemføres som beskrevet ovenfor.

 

Indstilling

Udvalget for Natur, Miljø og Klima indstiller at:

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 23. september 2013 kl. 09.00

Indstilling tiltrådt.

 

Morten Flæng (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Beslutning

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

 


13.      Organisering og procedurer for opfølgning på arbejds- og sociale klausuler.

023841-2013

 

Sagsfremstilling

PMP - ØK

Økonomiudvalget drøftede på mødet den 26. juni 2013 ”Indkøbspolitik og sociale klausuler ”. Udvalget besluttede at der udarbejdes et oplæg til organisering og procedurer for arbejdsklausuler i offentlige kontrakter i Holstebro Kommune.

Arbejdsklausuler omhandler løn- og arbejdsvilkår, og typisk forpligtiger klausulen den der udfører opgaven - og eventuelle underleverandører - til at sikre danske løn og arbejdsvilkår, som de er defineret i en repræsentativ overenskomst på området. I praksis et det ILO-konvention nr. 94 som regulerer området. I Holstebro er ILO-konventionen indarbejdet i udbud for både varer og tjenesteydelser. På bygge- og anlægsområdet er der fra primo 2013, som standard, indsat en klausul i forhold til AB92/ABT93, som klart formulerer hvordan ILO-konventionen skal overholdes. Denne formulering er vedhæftet som bilag. Det fremgår bl.a. at Kommunen kan ophæve kontrakten skriftligt med øjeblikkelig virkning, hvis entreprenøren overtræder arbejdsklausulen.

Sociale klausuler er en forpligtigelse for den, der udfører opgaven til at påtage sig en social opgave, eksempelvis at integrere ledige ved at stille virksomhedspraktikpladser til rådighed, eller uddanne unge ved at stille uddannelsespraktikpladser til rådighed. Sociale klausuler indgår som en del af kommunens udbudspolitik. Konkret er der bl.a. indarbejdet sociale klausuler om beskæftigelsesmæssige forhold i udbud vedr. rengøring af kommunale bygninger og vedligeholdelse af veje og grønne områder. Der er ikke anvendt sociale klausuler vedr. uddannelsespraktikpladser til lærlinge. Inddragelse af klausuler herom er komplekst. 

I 2013 er der i forhold til bl.a. uddannelsespraktikpladser indgået en aftale mellem BYG, 3F, de lokale uddannelsesinstitutioner samt Holstebro kommune om fremme af mulighederne for lære- og praktikpladser.

Den 30. august dette år har Konkurrence- og forbrugerstyrelsen udsendt en vejledning. Heraf fremgår, at fra 1. januar 2014 gælder "Følg eller forklar"- princippet. ”Følg eller forklar”-princippet indebærer en pligt for bl.a. kommuner til enten at anvende klausuler om uddannelses- og praktikaftaler (i praksis uddannelsespladser i .f.m. lærlingeforløb) i relevante udbud eller forklare, hvorfor kommunen ikke gør.

Kontrol i f.t. ILO-konventionen og sociale klausuler knytter sig primært til tjenesteydelser som rengøring og bygge- og anlægsområdet. Som udgangspunkt vil kontrollen i forhold til ILO konventionen være en del af kommunens øvrige tilsyn med konkrete projekter. På bygge- og anlægsområdet vil opfølgningens derfor ske i forbindelse med den løbende byggesagsstyring, hvor der fra Miljø og Teknik supplerende vil være fokus på at danske krav til ansættelsesforhold overholdes.

 

Såfremt der opstår konkret mistanke om manglende overholdelse af arbejdsklausulen foreslås det, at selve udredningsdelen indledningsvist henlægges til en kontrolgruppe med repræsentanter fra Teknik og Miljø, Borgmesterkontoret, Social- og arbejdsmarked og Økonomi. Med en eventuel øget kontrol ”i marken” og såfremt der opstår et behov for udredninger af mistanker om manglende overholdelse af klausuler af betydeligt omfang vil der skulle tages stilling til evt. at (om-)prioritere ressourcer til indsatsen.

 

I forhold til opfølgning og kontrol på sociale klausuler indgår opfølgningen i dag typisk som en del af bonusafregningen. Social- og Arbejdsmarked samt Teknik og Miljø følger derfor årligt op på at klausulerne overholdes.

 

Med et øget fokus på området, herunder indførelsen af ”Følg eller forklar”-princippet kan det, for at sikre et bedre løbende overblik, overvejes, at etablere én central registrering af de enkelte klausulers anvendelse i konkrete udbud, og udarbejde en procedure for de enkelte kontraktholderes opfølgning.

 

Indstilling

Det indstilles at:

Beslutning

 

Tiltrådt indstillingen.

Der etableres en rådgivningsgruppe med deltagelse af arbejdsgivere og arbejdstagere.

 

Bilag

 ILO-klausul

 Eksempel på social klausul

 


14.      Vesterhavet Syd - kystnært område til havvindmøller

031243-2012

 

Sagsfremstilling

SH/NS - UNMK - ØK

Økonomiudvalget besluttede den 15.8.2012 over for Energistyrelsen at bakke op om en mulig udpegning af området Vesterhavet Syd beliggende fra nogle kilometer nord for Thorsminde til nogle kilometer syd for Hvide Sande. Området Vesterhavet Syd var vist i en screeningsrapport og visualiseringsrapport fremsendt af Energistyrelsen til relevante kommuner. Screeningen havde til formål at screene de danske farvande for egnede placeringer for kystnære havmølleprojekter. Områderne var bruttoområder, der efterfølgende skulle detailvurderes i forhold til arealinteresserne og de fysiske forhold.

I august 2013 har Energistyrelsen udsendt en brochure om udbud af 450 MW kystnære havmøller. Af brochuren indgår Vesterhav syd med en reduceret afgrænsning i forhold til den hidtidige afgrænsning i screeningsrapporten. Energistyrelsen har til Teknik og Miljø oplyst, at der i forbindelse hermed ikke har været indbudt til dialog eller foretaget høringer, udover dialog med myndigheder, der har interesser på havet, som f.eks. Søfartsstyrelsen. Der vil blive foretaget geologiske forundersøgelser i disse områder, hvorefter de sendes i udbud.

Teknik og Miljø vil på mødet give en yderligere orientering om forløbet og status for projektet. 

 

Indstilling

Udvalget for Natur, Miljø og Klima indstiller at:

Tidligere beslutning

Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 23. september 2013 kl. 09.00

Udvalget for Natur, Miljø og Klima anbefaler overfor Økonomiudvalget, at det i brev til Energistyrelsen markeres, at Holstebro Kommune fortsat er interesseret i, at der opstilles havvindmøller i området ud for Thorsminde.

Teknik og Miljø fortsætter dialogen med Energistyrelsen med henblik på at få afklaret, hvordan områderne er fremkommet.

Morten Flæng (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Beslutning

Udkast til brev til Miljøministeren blev uddelt på mødet.

 

Tiltrådt indstillingen.

 


Lukket del

15.      Salg

042026-2009

 

 


16.      Projektforslag

012396-2013

 

 


17.      Personalesag

036831-2007

 

 


18.      Meddelelser

000158-2013